Næstved Fotoklub
Den 7. og 8. marts 2026 deltager jeg i Næstved Fotoklubs forårsudstilling på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Alle udstillede billeder er print på papir. Monteret i passepartout og 40 x 50 cm ramme.
Abstrakt fra arkitektur
De fire billeder er detaljer fra forskellige bygninger. Egentlig er pointen, at udsnittene er selvstændige motiver frigjort fra deres oprindelse. Det er på ingen måde hensigten, at de skal afspejle de bygninger, som de stammer fra. Er du alligevel nysgerrig, så er de to øverste fra Ørestad og Nordhavn. De to nederste er fra Tuborg Havn.
Klik på på et billede for at se det i stor version. Klik igen for at komme tilbage.




Andre motiver
Den nye bro over Storstrømmen er næsten færdig og åbnes for biltrafik om kort tid. Den gamle vil dog stå i nogle år endnu inden den bliver revet ned. Den er smuk og et godt fotomotiv, som jeg har dyrket i mere end 10 år. Her er et par af resultaterne fra nogle kolde vinteraftener i 2024.


Bådene i Frederiksberg Have holder vinterpause. Foto fra efteråret 2025

Et indtryk for en skovsø i Teglstrup Hegn ved Helsingør, efteråret 2025

Stemningen i Nyhavn er fra december 2025

Det lille fyrtårn i Hundested en aften i november 2025
