At fotografere om natten er en særlig fornemmelse. Man er ofte helt alene i mørket og selv velkendte steder er mærkelige og anderledes end i dagslys. Dyrenes lyde er heller ikke som om dagen.
Billederne herunder er taget en nat i august 2024 på Avnø mellem Næstved og Vordingborg. Det er et sted uden meget forstyrrende lys. På dagen var der varsel om synligt nordlys og stjerneskud fra meteorsværmen Perseiderne. Det er også et godt tidspunkt at fotografere mælkevejen, som i august står lodret op fra horisonten tidligt på natten.
Nordlysets flotte farver er fanget af kameraet. Med det blotte øje kunne man tydeligt se nordlyset, men farverne var meget svage. Sådan er det ofte med nordlys på vores breddegrader. Alligevel er det magisk at opleve.
Klik på på et billede for at se det i stor version. Klik igen for at komme tilbage.



