Rambøll januar 2025

I januar 2025 deltager jeg i en udstilling hos Rambøll, hvor enkelte medarbejdere deltager med egne værker, bl.a. malerier, keramik og fotografi.

Klik på på et billede for at se det i stor version. Klik igen for at komme tilbage.

Blå serie

Print på papir. Monteret i passepartout og 40 x 50 cm ramme.

De seks blå billeder er detaljer fra forskellige bygninger. Egentlig er pointen, at udsnittene er selvstændige motiver frigjort fra deres oprindelse. Det er på ingen måde hensigten, at de skal afspejle de bygninger, som de stammer fra. Er du alligevel nysgerrig, så er de tre øverste fra bygninger Københavns Nordhavn. Nederst er de, i rækkefølge, fra Niels Bohr – bygningen, A.P. Møller-Mærsk A/S og Nationalbanken.

Sort/hvid serie

Print på papir. Monteret i passepartout og 40 x 50 cm ramme.

Disse fire billeder er også udsnit fra bygninger i København. i rækkefølge Ikea, Kaktushusene, SAS-hotellet og Niels Bohr – bygningen.

Facader

Print på papir. Monteret i passepartout og 40 x 50 cm ramme.

Disse fire billeder er også udsnit, hvor det er hensigten, at de kan opleves som motiver uafhængige af deres oprindelse. De to røde er detaljer fra H. C. Ørstedsværket og de to andre er fra Svanemølleværket.

Højhuse

Print på papir. Monteret i passepartout og 40 x 50 cm ramme.

Dette billede af højhusene i Carlsbergbyen er taget fra Ikeas tag ved Fisketorvet.

Københavns Havn

Print på papir. Monteret i passepartout og 40 x 50 cm ramme.

De tre billeder er taget på aftenture langs havnen.

Nordlys

Print på papir. Monteret i passepartout og 40 x 50 cm ramme.

De tre billeder er taget ved Svolvær på Lofoten i begyndelsen af marts 2024.

Andre motiver

Print på kanvas (lærred) i store formater (ca. 80 – 120 cm)

Udstillingen omfatter seks store billeder. Havørnen er fotograferet på Lofoten i marts 2024. Vandfaldet er Flammafaldet i Halland, Sydsverige. Mågerne er hættemåger. Der er to billeder af det samme træ , som ligger i vandkanten nær Klinteby ud mod Storebælt. Det sidste billede er Storstrømsbroen.